Regeringer har i noget tid udviklet love og politikker der skal reducere udledningerne og fremme vedvarende energikilder. Målet er tydeligt. FN har aftalt at begrænse den globale opvarmning til mindre end 1,5 grader celsius sammenlignet med niveauet før den industrielle revolution. Målet er klimaneutralitet i 2050.
For at holde politik og lovgivning på sporet, er der blevet sat milepæle af EU og de fleste europæiske lande uden for EU. Skæringsdatoerne for at opnå disse mål, som i øvrigt har været svære fra starten, er nu endnu sværere, eftersom Europa også arbejder på energisikkerhed.
Europa skal udføre energiomstillingen hurtigt. Politikinitiativerne vil fortsætte, og de er vigtige med hensyn til at give regulatoriske signaler til myndigheder, men der er nu intenst fokus på at lave love og udvikle bindende forordninger.
I Europa er lande både i og uden for EU på en lignende rejse for energiomstilling. Politikkens endemål er klimaneutralitet i 2050, men eftersom lovgivning kræver tid, før der ses resultater, har EU og andre lande opsat milepæle.
Geopolitiske begivenheder betyder, at nogle mål er blevet fremmet. De fleste lande ønsker at reducere afhængigheden af olie og gas hurtigt ved blandt andet at fremme mere vedvarende energiproduktion og et hurtigere skifte til elektriske køretøjer.
Imødekommelse af klimaforandringer er den overordnede ambition, så den generelle politiske dagsorden omfatter ikke kun overgang fra fossile brændstoffer, men også udfasning af klimaskadelige produkter, f.eks. flourholdige gasser.
Retningen for en stor del af vores tilgang til energiomstilling er sektorkobling. Dette omfatter at forbinde energiproduktion og -forbrug i nøgleområder, f.eks. bygninger, transport og forsyning, og få mest muligt ud af den vedvarende energi.
Download vores rapport for at se, hvordan sektorkobling virker og kan anvendes i bygninger og vejtransport.