Download dokument () af 20
Send e-mail
Download
Du har overskredet grænsen for antal downloads
Tidligere bragt på GRIDTECH den 5. marts 2024
Der er fuldt blus på grøn og vedvarende energi, og det åbner dørene på vid gab for den grønne energiomstilling. Men det kræver, at branchen udnytter mulighederne i 2024 til at skift spor.
2023 blev et vigtigt vendepunkt for vedvarende energi, hvor den europæiske energiforsyning for alvor skiftede fra sort til grøn. I Danmark nåede den grønne strøm rekordhøjde i juli, hvor 78 procent af strømmen kom fra sol og vind. Og noget tyder på, at udviklingen fortsætter.
Behovet for grøn omstilling i EU er større end nogensinde før, ikke mindst efter energiområdet er kommet under pres som følge af krigen i Europa. EU har allerede taget en række afgørende skridt for at ændre kursen i vores energiforsyning og nå sit reduktionsmål på netto-nul inden 2050.
Midt i denne rivende udvikling står energi- og forsyningssektoren over for radikale forandringer med hastige markedsændringer, nye reguleringer og endnu mere grøn produktion.
Det er dog ikke alt sammen dystert. For selvsamme udfordringer åbner for spændende muligheder, der kan blive skelsættende for branchen i år. Især tre kommer til at være afgørende i 2024.
Fleksibilitet er nøglen til fremtidens energisektor
Der er ingen tvivl om, at både erhvervslivet, forsyningssektoren og offentlige institutioner tripper for at bidrage til den grønne omstilling. Det er positivt, at alle træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringerne og sikrer vores forsyningssikkerhed – særligt i kølvandet på den geopolitiske uro.
Europas energisektor står midt i en lovende satsning på vedvarende energi. Men grøn strøm er ikke nok. Den øgede produktion og efterspørgsel på vedvarende energi udfordrer elmarkedet. En af hovedkonklusionerne i den seneste ETRI-rapport Energy Transition Readiness Index er, at et fleksibelt elmarked er afgørende for fremtidens grønne elnet.
Vi har med andre ord brug for at skabe et moderne og intelligent energisystem, der udnytter fleksibiliteten på efterspørgselssiden. Ved at give markedet adgang til forskellige energiressourcer fra både virksomheders, offentlige intuitioners og privatpersoners egen energiproduktion – som fx solceller suppleret med energilagring – kan vi effektivt aflaste og stabilisere elnettet i spidsbelastningsperioder. Dette styrker ikke kun forsyningssikkerheden, men sikrer også rimelige elpriser.
Energifleksibilitet er ikke blot nøglen til en smidig energiomstilling. Den vil højst sandsynligt også sænke de samlede ejerskabsomkostninger (TCO) for vores netinfrastruktur. Men fleksibilitet kommer ikke af sig selv. Energibranchen bliver nødt til at omfavne og investere i innovative løsninger som elektriske ladere, energilagring og varmepumper. Det samme gælder også på forbrugersiden.
Derfor har vi brug for at mobilisere investeringer og politiske initiativer på området, så det bliver attraktivt for både branchen og brugerne at implementere intelligente strømstyringsteknologier- og energilagring i hverdagen.
“Mit råd til de forsyningsselskaber, der stadig tøver, er derfor enkelt: Skift spor nu. 2024 bliver året, hvor fundamentet til en bæredygtig og 100 procent grøn elektrificeret fremtid med dynamiske energilandskaber skal lægges.”
Digitalisering skal accelerere branchens reaktionsevne
En anden central udfordring er forsyningssektorens begrænsede evne til hurtigt og effektivt at tilpasse sine produktions- og leveringstider til elektrificeringens nye behov.
Energibranchen har traditionelt set været præget af konservatisme, komplekse forsyningskæder og langvarige planlægningsprocesser. Og det skaber flaskehalse fx i forhold til at tilpasse sig nye krav til transformerstationer, finde de rette leverandører eller opskalere produktionen i takt med den stigende efterspørgsel.
Fremtidens energiforsynings kræver øget automatisering og digitalisering, hvis vi skal forbedre driftseffektiviteten og fremskynde nye energiprojekter. Får vi ikke et digitalt og sektorkoblet energisystem, hvor vi i langt højere grad udnytter intelligent måling, kan det kaste mørke skygger på energiomstillingen og endda bremse den.
Heldigvis råder sektoren allerede nu over en række fleksible aktiver, de skal udnytte. Samtidig vil en hurtigere implementering af smarte transformerstationer være med til at øge branchens reaktionsevne.
Grønnere forsyning i lovgivningens tegn
Et tredje betydeligt skift, forsyningssektoren står over for, er udfasningen af den potente drivhusgas, SF6 med opvarmningspotentiale, der er 25.200 gange højere end CO2. EU har netop vedtaget et længe ventet forbud mod SF6-gas i nyinstalleret koblingsudstyr, og alt tyder på, at yderligere EU-regulering af SF6 i andre kategorier af koblingsudstyr vil følge trop. Det vil uden tvivl sætte tiltrængt turbo og fokus på omstillingen til SF6-frie anlæg.
Det er et kæmpe plus for klimaet, men betyder samtidigt, at danske forsyningsselskaber får travlt. Forbuddet træder allerede i kraft i 2026. Og selvom der allerede findes flere velafprøvede alternativer på markedet, vil totalforbuddet medføre et massivt leveringspres, når samtlige EU-lande begynder at efterspørge SF6-fri løsninger.
Skift spor nu
Den danske forsynings- og energisektor står ved en afgørende skillevej. Den ene retning fører ind i en ny virkelighed, hvor vi skal tænke anderledes, gribe nye muligheder og tilpasse os det skiftende reguleringslandskab samt håndtere de accelererende markedsdynamikker. Den anden retning ser måske mere bekendt ud, men ender i blindt.
Mit råd til de forsyningsselskaber, der stadig tøver, er derfor enkelt: Skift spor nu. 2024 bliver året, hvor fundamentet til en bæredygtig og 100 procent grøn elektrificeret fremtid med dynamiske energilandskaber skal lægges.
