Tidligere, når vi diskuterede elektrificering, handlede debatten om, hvorvidt den vedvarende energi var rentabel. I dag er spørgsmålet, om elektrificeringen kan gå hånd i hånd med en ny sikkerhedspolitisk virkelighed?

Hvis du spørger mig, er svaret ja – men kun hvis vi forstår, at sikkerhed ikke alene handler om militær oprustning, men også om teknologiske investeringer i vores elnet. Det er derfor godt, at politikerne har fået øjnene op for, at man ikke kan skrue op for samfundssikkerheden uden samtidig at forholde sig til forsyningssikkerheden. Til gengæld kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt politikerne har forstået omfanget af opgaven. 

For alt imens krigen i Ukraine understreger Europas afhængighed af stabile energiforsyninger, og spændinger mellem stormagterne gør forsyningskæderne mere usikre, stiger elforbruget markant. Først og fremmest som følge af elektrificeringen af transportsektoren, men også i kraft af den hastigt voksende datacenterindustri.

Det er ikke kun den teknologi, som andre kan bruge imod os, der gør os sårbare, det er også den, vi selv implementerer. Smarte elnet, IoT-enheder og AI-baserede styringssystemer skaber effektiviseringer, men også nye angrebsflader. Hackere har allerede ramt energisektoren i Ukraine og USA, og Center for Cybersikkerhed advarer om, at forsyningssektoren i Danmark er en oplagt målskive.

Vind, vejr og hackere truer forsyningssikkerheden
Hvis vi ikke får pengene op af lommen til at udbygge og modernisere elnettet, kommer sårbarheden kun til at vokse. Den danske elinfrastruktur er forældet og ikke gearet til den voksende efterspørgsel eller de udsving, som følger med en øget afhængighed af sol- og vindenergi. Konsekvensen? Flaskehalse, strømafbrydelser og ineffektiv energidistribution – en stopklods for industriens innovation og en usikkerhed i danskernes hverdag.

Løsningen er en mere diversificeret energiforsyning, hvor central og decentral produktion går hånd i hånd. Solceller på parcelhuse, industriel egenproduktion og nye lagrings- og returvarmeløsninger skal spille en større rolle. Men det kræver intelligente softwareløsninger, der kan balancere forbrug og produktion i realtid, samt et robust elnet, der kan modstå både ekstreme vejrforhold og stigende cybertrusler.

Derudover må vi investere i AI-drevet trusselsmonitorering, stærkere netværkssikkerhed og tættere samarbejde mellem myndigheder og private aktører. Teknologier som digitale tvillinger og edge computing kan optimere driften, reducere nedetid og styrke modstandsdygtigheden over for angreb.

Kort sagt: Hvis vi vil sikre en stabil og sikker energiforsyning, må vi investere massivt i teknologi – nu.

Hackerne venter ikke på, at vi er klar til at investere
Den grønne omstilling kan og skal realiseres – men vi må gøre det med øjnene åbne. Hvis vi skal sikre et stabilt og grønt energisystem i en usikker verden, må vi handle nu. Politikere, energiselskaber og teknologiudbydere skal samarbejde om at sikre, at investeringerne ikke kun gør energien grønnere, men også mere robust og sikker. Forsyningssikkerhed er ikke længere blot et teknisk spørgsmål – det er en geopolitisk nødvendighed.

Det er ikke billigt, men det er for mig at se en central del af vores oprustning. Hvis vi ikke tænker sikkerhed og fleksibilitet ind fra start, risikerer vi at bytte én krise ud med en anden.