Behovet for en strømkilde, som leverer ren og konstant strøm, har aldrig været vigtigere end nu, da bygninger i stigende grad er afhængige af at være netværksforbundet på grund af IT, IoT og andre følsomme el-enheder - og det vil de blive i endnu højere grad i fremtiden. Det betyder, at evnen til at håndtere spændingsudfald og overbelastning, sammen med støj på nettet og andre variabler, er lige så vigtig som at håndtere nedbrud.
Et UPS-system giver sikkerhed, og gør det muligt for organisationer, at maksimere driftstiden og beskytte værdifuld data, som kan blive ødelagt eller gå tabt. Systemet registrerer, når strømkvaliteten forringes eller der opstår strømsvigt, og giver øjeblikkelig beskyttelse mod strømafbrydelser, så en nødstrømskilde, som f.eks. en generator, kan aktiveres eller udstyr kan lukkes ned.
Løser tre strømproblemer: strømafbrydelse, strømudfald og overspænding.